Vinterhygge på Hotel Edelweiss: Skiferie, wellness og eventyr

Om vinteren byder vi på Hotel Edelweiss velkommen til en hyggelig base fra lørdag til lørdag, perfekt placeret tæt på pisterne. Med vores velsmagende halvpension, solterrasse, bar og et stort wellness-område, er her alt, hvad du behøver for en afslappende og skøn skiferie. Start dagen med et koldt gys i vores koldtvandskar og nyd den friske bjergluft – det giver energi til hele dagen!

Skiferie

Lige uden for hotellet stopper den gratis skibus, der på bare 3 minutter bringer dig til Itters nye 10-personers Salvista-gondol, en af de hurtigste veje op til bjergtoppen. Her finder du også skiudlejning, skiskole med begynderbakke og en hyggelig restaurant. Og for jer, der kommer i bil, er der en stor, gratis parkeringsplads ved gondolen.

Liftkort kan forudbestilles hos os, og vi hjælper gerne med at booke skiskole eller avanceret coaching, hvis du er hardcore skiløber. Hver søndag tilbyder Anders gratis pistevisning, så I kan få en god introduktion til det enorme SkiWelt-område.

Hvis du foretrækker langrend, har vi en lille løjpe lige uden for hotellet. Men Østrig tilbyder ikke langrend, som vi kender det fra Norden.

300 km vintervandrestier

Er du typen, der gerne vil opleve mere end blot skiløb på ferien, byder SkiWelt på et netværk af over 300 km vintervandrestier, hvoraf landsbyen Itter alene har 20 km velplejede stier. 11 gondoler i området tager gerne gående passagerer med til toppen, så du kan nyde en solrig dag med frokost på en bjergrestaurant og se skiløberne suse forbi.

Hvis du har lyst til flere udfordringer kan vi også anbefale kælkning, curling, paragliding, hesteslædeture, skøjteløb og meget mere. Bare spørg os – vi står klar til at hjælpe med at arrangere det hele.

Dagsture

Itter er desuden en fremragende base for at udforske Tyrol. De hyggelige landsbyer Söll, Hopfgarten, Ellmau og Westendorf ligger lige om hjørnet, mens de større byer Wörgl og Kufstein er perfekte til shopping og kun 10-20 minutter væk. Kitzbühel ligger blot 25 minutter fra Itter, og Tyrols hovedstad, Innsbruck, med sit berømte gyldne tag og olympiske skihop, er under en time væk. Dagsture til Salzburg og München er også oplagte – de byder på masser af attraktioner året rundt.

Hos os er stemningen afslappet

Vi ønsker, at du skal føle dig hjemme, så tag gerne dine hjemmesko på og kom ned i baren til en hyggelig snak, eller nyd et spil kort med dine rejsekammerater i loungen. Husk, at køkkenet holder lukket om tirsdagen, men vi hjælper gerne med at bestille en lækker pizza, hvis I foretrækker at blive hos os og nyde aftenen på Edelweiss.